Toscana har, som mange andre regioner i Italien, en masse antikke juletraditioner.
Vi vil gerne fortælle jer om tre af de flotteste og mest spændene traditioner, som er stadig aktuelle i Sienas område.

Lad os starte med Montereggioni. Montereggioni er en middelalderby, som er kendt for sin smukke bymur, der kredser rundt om byen, og som gør byen til en stor turistattraktion.
Her bliver et stort traditionelt fakkeloptog holdt hen af ”La Via Francigena”, vejen hvorpå pilgrimsrejsende fra Nordvesteuropa i gamle dage gik, for at vandre til Rom eller længere hen, til Jerusalem. En stor, lang oplyst slange af mennesker bliver formet af de hundredeviser af fakler der bevæger sig igennem Via Francigena, mellem Montereggioni og Abbadia Isola. Optoget tilbyder en fantastisk juleoplevelse samtidig med et utroligt smukt syn. I slutningen af prosessionen, der stille og roligt bevæger sig gennem den magiske julenat, afholdes julemessen.

I nærheden af Abbadia San Salvatore, i hjertet af bjerget Amiata, bliver en tradition der minder om den i Montereggioni bevaret. Her tænder man en større brændende træstub – il Ceppo – hvorfra mange mindre fakler bliver tændt. Det er en antik ceremoni, der tilsyneladende har sine rødder helt tilbage til før år 1000, til dengang hvor de pilgrimsrejsende travede hen ad Via Francigena og havde brug for lys på gåturen. Ceppo’en er en toskansk tradition og et symbol for liv og varme. Ceppoen skulle forblive antændt i pejsen fra jul til Trekongensdag.

I Siena, kendt for sin Palio og for sit bløde, bakkede territorium, produceres der to julespecialiteter: ricciarelli og panforte. Panforte er lavet af frugt, mandler, honning og krydderier, har en melet konsistens, og har en rund form.
I den nærtliggende renæssance by Pienza, organiseres der under julefestlighederne en meget original leg med panforte!
Legen handler om at kaste en panforte-kage, fra en bestemt afstand, henover et træbord hvor man prøver, at få kagen så tæt på kanten som muligt. Endnu bedre er det, hvis kagen tipper en smule ud over bordkanten, uden at falde: I dette tilfælde vil holdet, der har kastet kagen, få det såkaldte ”Capanna” (”hytte”), som giver et overlegent point. Men hvis panforten derimod falder ned af bordet, tæller kastet ikke. Holdene, hver på seks spillere, konfronterer hinanden to mod to af gangen. Spillerne skiftes med at kaste, og hvert spil er vundet når et hold når op til seks point. Det første hold der har vundet to runder har vundet spillet.

Relateret Artikel