Mange danskere fejrer mortensaften med at spise gås eller and. Det sker aftenen før mortensdag den 11. november. Morten fra den danske tradition hed oprindeligt Martin og var biskop af Tours. Den 11. november er Martins dødsdag. Efter hans død, som skete i 397, blev Martin helgenkåret. Hans dødsdag blev hans helgendag, Sankt Martins Dag, og den fejres stadig i hele Europa. I Danmark kom historien om Martin og gæssene frem efter reformationen. Helgenfesten overlevede med det nye danske navn Morten Bisp. Også i Italien, som i de fleste andre katolske lande, fejrer man Sankt Martins dag den 11. november men traditionen skiller sig signifikant ud fra den danske.

Dagen bliver kaldt lidt forskelligt i de forskellige italienske regioner, typisk: ”festa di San Martino ” dvs. Sankt Martins Festdag, eller også “l’Estate di San Martino” dvs. Sankt Martins Sommer. Sankt Martins sommer er en periode på 3-4 dage mellem den 8. og den 11. november, hvor man, efter de første dage med frost, tit oplever nogle specielle klimatiske tilstande, karakteriseret af dejligt vejr og en hvis varme. Det er også i denne periode, at man i Italien plejede at genforhandle landbrugskontrakterne. I samme periode bliver tønderne åbnet, for at smage den nye vin, hvorfra talemåden “A San Martino ogni mosto diventa vino!” dvs. ”Til San Martin bliver alt most til vin”. Mange steder i Italien drikker man i denne periode den nye vin til brændte kastanjer, sæsonens frugter. Netop traditionen om, at åbne tønderne for at smage den nye vin, bliver beskrevet i den kendte poesi fra den Italienske digter Giosuè Carducci ved navnet San Martino, fra 1883. Her beskriver Carducci atmosfæren i Maremmaen omkring Pisa i denne sæson: en let tåge mixet med støvregn, som stiger ned fra dalerne op ad bakkerne; vinden der blæser på havet og får det til at larme og skumme; duften af den nye vin, som spreder sig fra tønderne igennem de smalle gader i de gamle middelalderbyer og bringer med sig en glædelig fornemmelse; kødet på spyd, der drejer på åben, knitrende ild; en rolig jæger, som nyder udsigten og fløjter; sorte fugle, der flyver væk på den røde baggrund af en aftenhimmel.. En sen efterårsaften i den toskanske landidyl: jagt, god vin, og en solid nydelse fra et landskab, der varierer i takt med naturen, og tilbyder forskellige, men altid stærke, sanselige indtryk.

11. november 2016, Patrizia

Relateret Artikel